Handelsbetingelser

Oversigt

1. Generelle oplysninger
2. Sådan handler du hos os
3. Priser
4. Bestilling
5. Ordrebekræftelse
6. Annullering af ordre
7. Betaling
8. Reservation af beløb
9. Minimumsordre
10. Rabatter
11. Levering
12. Fragtmetoder
13. Fortrydelsesret & retur
14. Tilbagebetaling af købsbeløb
15. Reklamation og garanti
16. Kampagner
17. Persondatapolitik
18. Klage
19. Erhvervskøb
20. Standardfortrydelsesformular

1. Generelle oplysninger

Alle handler foretaget via denne hjemmeside foregår mellem dig, som kunde, og

Solbrillehuset.dk
Zentavej 15
9260 Gistrup
CVR nr: 26156459  

E-mail: info@solbrillehuset.dk

2. Sådan handler du hos os

For at foretage et køb på solbrillehuset.dk skal du igennem 5 trin.

1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven, gå herefter til kassen
2. Indtast dine personlige oplysninger
3. Vælg betalingsmetode
4. Godkend vores handelsbetingelser
5. Dobbelttjek din ordre og alle oplysningerne, godkendt derefter købet og gå til betaling.

3. Priser

Hos Solbrillehuset er alle priserne i danske kroner og angivet inkl. Moms. Vi forbeholder os ret til fra dag til dag at ændre i priserne uden forudgående samtykke. I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.

4. Bestilling

På solbrillehuset.dk kan du kun bestille varer via vores website. Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på siden, er du velkommen til at kontakte os via mail til info@solbrillehuset.dk.
Når du handler med solbrillehuset.dk indgås aftaler på dansk.
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
Alle ordrer er først bindende for solbrillehuset i det øjeblik varen er afsendt.

5. Ordrebekræftelse
Alle ordrer bekræftes automatisk (pr e-mail), og du vil hurtigst muligt modtage besked pr. e-mail, hvis der skulle være problemer med levering (restordre / udsolgte artikler).
Betaling via Bankoverførsel er ikke muligt

6. Annullering af ordre
Har du placeret en ordre som du ønsker at annullere, kan du gøre dette ved at kontakte solbrillehuset, via mail til info@solbrillehuset.dk eller benytte kontaktformularen på hjemmesiden.

Vær opmærksom på at din ordre først er annulleret når du har fået bekræftelse herpå som svar på din mail, samt at vi ikke kan garantere at annullering kan nås, før varen er afsendt.

Hvis ordren er behandlet og varerne sendt, har du stadig mulighed for at fortryde købet – se ”fortrydelsesret”.

7. Betaling
Ordrer kan betales på følgende måder:
Kreditkort: Visa, Visa/Dankort, MasterCard og Maestro.
Apple Pay og Google Pay

Der tages ikke gebyr ved betaling på solbrillehuset.dk.

Beløbet hæves først på dit kort når varerne sendes fra lageret. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Solbrillehuset anvender en betalings-gateway fra FreePay. Alle kortdata sendes krypteret.

Bemærk at ALLE priser på solbrillehuset.dk er inkl. 25 % moms

8. Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder. 

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder. 

9. Minimumsordre

For at kunne tilbyde vores produkter til den laveste pris muligt samt. tilbyde gratis fragt på alle ordre, har vi en minimumsordre på kr. 100,00. 

Du kan vælge at lægge produkter i kurven indtil du opnår dette beløb eller betale differencen op til de kr. 100,00 

10. Rabatter
Har du et gavekort, mængderabat eller lign. gør vi opmærksom på at disse ikke kan benyttes samtidig.
Kun én rabat kan bruges pr. ordre, medmindre andet er udspecificeret.

11. Levering

Alle forsendelser sendes med Instabox, Bring, GLS, DAO eller Post Nord og afsendes normalt inden for 1-2 dage fra bestillingen er foretaget såfremt varen er på lager (medmindre andet er aftalt). 
Alle gratis leveringer sker til pakkeshop. Ønskes anden levering skal dette aftales med solbrillehuset.dk. Vi forbeholder os til at benytte andre leverandører.

Vi leverer i hele Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne. 

Der er på solbrillehuset .dk gratis fragt på alle ordrer. Returneres ordren fradrages fragten for ordren. Der fradrages altid kr. 59 pr ordre, ved returneringer.

12. Fragtmetoder

Pakker:
PostNord, Instabox, Bring GLS og DAO leveres til nærmeste pakkeshop.

If you’ve done all of this and you still have not received your refund yet, please contact us at {email address}.

13. Fortrydelsesret & retur
Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på solbrillehuset.dk

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

a) har modtaget din vare eller modtaget besked om at denne kan afhentes i pakkeshoppen
b) får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
c) får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen anbefaler vi gives ved at udfylde vores online returformular som du finder her, eller du kan sende en mail til info@solbrillehuset.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne (vedhæftet ordre mail).
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

Returneringsomkostninger skal du selv afholde, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at gives os besked, evt. ved at udfylde returformularen. Såfremt du returnerer ordren ved at nægte modtagelse trækker vi de reelle returomkostninger fra returbeløbet som dækker returfragten.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Solbrillehuset
Zentavej 15
9260 Gistrup 
Med dit ordrenummer stående tydeligt uden på pakken.

BEMÆRK: Det er IKKE muligt at møde fysisk op på adressen. Der findes ingen varer på adressen.

Vi anbefaler at man altid sender varen med trackingnummer. Dette er dog ikke et krav.Bemærk: Pakker skal sendes “med omdeling” og vi modtager ikke pakker sendt pr. Efterkrav.

14. Tilbagebetaling af købsbeløb

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, minus leveringsomkostninger kr. 59 (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), – uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur.

(OBS Vi betaler ikke returfragt ved brug af fortrydelsesret)

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
Solbrillehuset
Zentavej 15
9260 Gistrup 

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal ikke vedlægge noget i pakken ud over varen, men bedes følge vores retningslinjer om mærkning af pakkens yderside.

Bemærk: Pakker skal sendes “med omdeling” og vi modtager ikke pakker sendt pr. Efterkrav

15. Reklamation og garanti

Når du handler på solbrillehuset.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Vi opfordrer til at du returnerer varen i sin originale emballage, hvis muligt. solbrillehuset er ikke ansvarlig for garantier givet af tredjemand.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget og behandlet varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation

Varen sendes til:
solbrillehuset
Zentavej 15
9260 Gistrup

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os:

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse.

Har du spørgsmål til ift. Reklamationsret på din ordre, kan du skrive en mail til info@solbrillehuset.dk

16. Kampagner

solbrillehuset.dk har løbende kampagner, til henholdsvis nye og gamle kunder.

17. Persondatapolitik

For at kunne handle på solbrillehuset.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

18. Klage

Køber kan klage via skriftlig henvendelse til: info@solbrillehuset.dk Du har som køber også mulighed for at klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus
hvis vi ikke kan finde en løsning, eller Forbrugerombudsmanden.  Retsforholdet afgøres efter dansk ret.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr   

19. Erhvervskøb

For erhvervskunder gælder følgende særlige betingelser:

  • Når der er udstedt en ordrebekræftelse, og varerne er afsendt, kan ordren ikke ændres eller annulleres, medmindre det er aftalt skriftligt med solbrillehuset.
  • Evt. Fejl og mangler i forbindelse med modtagelse af en ordre, skal straks og senest 7 dage fra modtagelsen, meddeles til solbrillehuset skriftligt. Fejl eller mangler som er opdaget, eller burde have været opdaget, som ikke er meddelt skriftligt til solbrillehuset inden denne frist, kan ikke gøres gældende på et senere tidspunkt.
  • Solbrillehuset forbeholder sig retten til at vurdere og afgøre hvordan evt. Fejl eller mangel skal afhjælpes.
  • Solbrillehuset har ret til at annullere eller standse leveringen af ordrer med omgående virkning hvis, men ikke begrænset til:
    • Et forfaldent beløb i henhold til en faktura ikke betales til tiden.
    • Der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til solbrillehuset
    • En købspris er fejlagtigt angivet
  • Solbrillehuset forbeholder sig retten til at annullere din ordre, eller dele af den, såfremt produktet er udsolgt. Hvis det er udsolgt, vil du få besked via e-mail og eventuelt også få information om hvad vi kan tilbyde i stedet. Her vil du få mulighed for at acceptere vores alternativ til din ordre, eller annullere bestillingen.
  • Når du handler som virksomhed ved solbrillehuset har du 12 måneders reklamationsret
  • Eventuel fragt i forbindelse med reklamationssager sker på egen regning.
  • Når du handler ved Solbrillehuset som erhverv har du ingen fortrydelsesret medmindre andet er aftalt. Dvs. Når varen er afsendt, kan købet ikke fortrydes.

20. Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.
Kan downloades her